FatQ’s Ipad cover er lavet af Mini Charm Packs
- og kan nemt justeres til den størrelse Ipad du skal bruge
Du skal bruge
• 3 pk Mini Charm Packs - Find mini charm packs her
• Pladevat
• Tråd I matchende farve
• Kantbånd, eller rester i str 2,5 inch bredde (ca 6 cm)
• En knap (trykknap eller alm) eller velcrobånd
Instruktion
Tag dine ”ready to go” Mini charm packs og pak ud. Du kan tage og bruge dem lige som de ligger i bunken eller du kan kombinere firkanterne så de danner et bestemt mønster. Husk at en mini charm er 2,5 inches altså 6,25 cm bred og lang
Du starter med at sy de korte rækker sammen først.
Kombiner firkanterne én og én og sy dem sammen ret mod ret. Jeg har syet sømrummet i ¼ inch (ca 0.6 cm) – teknikken vælger du selv, jeg kan godt lide at sy en hel bunke enkelte sammen og derefter sy dem sammen to og to til 4 for derefter at ligge en 2’er på så rækken bliver til 6 firkanter lang

Pres herefter alle sømmene
Efter at du har presset dem så op stil rækkerne ved siden af hinanden og dobbelt tjek dit design.
Sy nu rækkerne sammen på den lange side
Sy rækkerne sammen så du til sidst står med én stor firkant der har 6 x 10 små firkanter i sig
Vær omhyggelig med at få syningerne lige overfor hindanden, men husk at vi har kunstnerisk frihed til at gøre det lige så skævt som du ønsker :P

Gentag processen fra punkt 1-5 og sy en ny stor firkant på 6 x 10 firkanter
Find pladevattet frem og brug den tykkelse du ønsker. Husk at det er elektronik vi skal passe på så det kan være en god ide at gå med det tykke vat eller dobbelt op på det tynde. Tilpas pladevattet så det har samme størrelse som dine firkanter.
Sandwich
Sammensæt nu dine patchwork firkanter med pladevattet som en sandwich, med retten yderst på begge sider. Sæt de 3 lag sammen med nåle eller sikkerhedsnåle og vær sikker på at syningerne er lige over hinanden. Det kræver lidt nørkleri, men det giver det bedste resultat.
Quilt
Hvis du gerne vil quilte dit arbejde, er det nu du skal gøre det! jeg vil ikke give dig en instruktion i hvordan du gør, men jeg vil på det kraftigste anbefale at du kaster dig ud i det. Det giver lige det ekstra til dit arbejde. Det behøver ikke være noget særligt, du kan jo blot sy nogle linjer frem og tilbage. Her har jeg syet i et harlekin mønster.
Tilskæring
Nu skal du være sikker på hvilken størrelse Ipad du skal bruge. Jeg har lavet dette design til en 10.2 Ipad 2019 model som er 17x25cm. Længde og bredde regnes således ud – se også billedet
Længde: 2 cm til sømrum/ekstra plads – ipad bredde 17 cm – 3 cm til ombuk – Ipad bredde 17cm– 2 cm ekstra plads – 8 cm til lommeluk.
Bredde: 2 cm til sømrum/ekstra plads – Ipad højde 25 cm - 2 cm til sømrum/ekstra plads

Trim nu siderne så de ser
ordentligt ud og er lige. Du kan forhåbentligt nøjes med at skære/klippe enkelte millimeter af, og det gør arbejdet med kantbåndet nemmere.
Skær også lommelukket til så du får
den form du ønsker. Det kan være en halvcirkel, helt firkantet, eller som mit
hvor jeg har skåret hjørnerne af.

Nu er du klar til kantbåndet.
Jeg
har gjort det sådan, at jeg startede med at sy kantbåndet på den side modsat
lommelukket.
Herefter fortsætter du med at lave ombukket på coveret. Dvs. at
folde siden med kantbånd op så der er buk i de 3 midterste cm. Hæft de to sider
fast så du ikke skal holde styr på det.
Start nu i bunden af ombukket med at
hæfte kantbåndet, her skal det hæftes over hele ombukket, det er lidt klemt, men
det kan sagtens lade sig gøre. Fortsæt kantbåndet rundt over lommelukket og ned
igen.
Jeg vil ikke forklare dig hvordan du syer kantbånd heri. Men der findes
masser af fantastiske videoer på Youtube som kan være behjælpelige med dette.


Den sidste detalje
Nu er coveret næsten færdig og du
kan vælge at sætte en trykknap, alm knap eller velcro lukning på lommen.

Tillykke
Du blev lyn hurtig færdig med dette projekt. Jeg er stolt af dig! Faktisk vil jeg gerne se hvad du har lavet, så læg gerne et billede på instagram og tag #fatq.dk i det så vi kan nyde dit arbejde !