Godt efterår! Vi ses på kreative dage slut oktober.
Tilbage til webshop

Sykursus - For voksne - For begyndere

750,00 kr.

Sykursus for unge begyndere

Kurset er for alle over 18 år

10 ledige pladser - kurset gennemføres ved minimum 4 deltagere

(vær obs på at vi ikke trækker beløbet fra din konto, før der er nok tilmeldte)

Beskrivelse

Kurset består af 7 kursus aftener af 2½ timer hver 
Kurset bliver afholdt hver Torsdag fra 19.00 – 21.30
Opstart uge 01 - 2022
Kurset afholdes på Adressen: Errindlevhallen, stadionvej 2, 4895 Errindlev – Mødelokalet

Vil du gerne lære at sy på symaskine? Det kan være at du vil i gang med at lave punge, scrunchies, patchwork eller dit eget tøj og mangler de grundlæggende færdigheder.

Du behøver ikke at kunne sy for at deltage, bare lysten er der. Så skal jeg nok hjælpe dig derfra. Her hjælper vi hinanden for at komme godt i mål sammen.

Hver lektion starter med lidt fælles undervisning ca. 15 min. hvorefter at vi går i gang med at sy.

Vi starter med et fælles projekt som sætter dig i gang med de mest basale færdigheder. Her leverer kurset materialerne til i form af stof og mønster. Du skal kun have værktøjet med.

Herefter kan du gå i gang med det syprojekt du ønsker at arbejde med. Vi kan snakke om hvad du har brug for i forhold til stof, mønstre og teknikker. Til dit eget syprojekt skal du selv købe materialer.

Har du ikke har projekt hjælper jeg dig med at komme i gang med noget du syntes er spændende.

Hvad skal du medbringe?

Du skal have din egen symaskine med. Du skal også helst selv have dine egne sakse og andre materialer med, så slipper du for at dele og vente på udstyret. Hvis du ikke har din egen symaskine m.m så hør din veninde, mor, eller bedstemødre ad. Der er mange maskiner rundt omkring der står og samler støv. Det er også muligt at købe masser af brugte maskiner. herunder finder du en liste med det allermest nødvendige.

Symaskine
Stofsaks
Papirs saks
Sytråd (sort og hvid er rigeligt til en start)
Knappenåle
Målebånd
Kridt
Opsprætter

Mønster og stof til dit favorit projekt

Skal du bruge hjælp til at finde stof, mønster og anden rådgivning til dit projekt er du velkommen til at kontakte mig inden forløbet starter

1
+
Tilføj til kurv

Det er vigtigt at købet bliver skrevet i den tilmeldtes navn, så jeg kan se hvem der kommer :)

Kundeanmeldelser
Bliv den første til at anmelde denne vare